RIGHT OF WAY

A COWI blog about 360º solutions for the utility and property law business

Når naboen larmer

DSC_3352-R07_High_230615-1.jpg

I arbejdet med infrastrukturprojekter skal man altid sørge for at tage os godt af de omkringboende. Der er nemlig grænser for, hvad de skal tåle fra deres nye nabo, også når det drejer sig om en ny motorvej eller en jernbane. Hvis tålegrænsen er overskredet, så må man tilpasse sig eller betale en passende erstatning. Princippet kaldes Naboret og er i dansk ret udviklet af retspraksis.

Det medfører, at retsstillingen ikke kan læses direkte i lovgivningen, som det ses i Norge, hvor ”Granneloven” regulerer naboretten. I Danmark må vi læse den righoldige retspraksis for at finde ud af, hvad der må være gældende i en konkret situation.

Naboretten beskytter generelt ens ejendom mod enhver ulempe fra naboen, da ingen må være til væsentlig gene for naboen. Udnyttelsen af en ejendom er dermed begrænset af, at andre også frit skal kunne udnytte deres ejendom. Denne vekselvirkning mellem retten til at gøre, hvad man vil, og naboens ret til at være i fred har været emnet i adskillige sager, lige fra de mindre enkeltsager mellem naboer om genskin fra sortglaserede tegltage eller træer, der tager udsigten, til de store infrastrukturprojekter, hvor motorveje og jernbaner virker forstyrrende både i anlægs- og i driftsfasen.

Fred (fra naboer) er en menneskeret

Privatlivet skal være i fred. Menneskerettighedskonventionen fastlægger i artikel 8, at privatlivets fred er en beskyttet rettighed. Grænserne for, hvornår privatlivets fred er krænket er dog ganske vide, og medlemslandene er tillagt et betydeligt skøn i vurderingen. Dog har medlemslandene ikke mulighed for at lægge grænsen anderledes, end hvad der følger af offentligretlig regulerende love, såsom miljølovgivningen. Derfor er der ikke frit spil for myndigheder eller domstole til at hæve tærskelgrænserne for, hvad man skal finde sig i. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har adskillige gange grebet ind, hvis et medlemsland ikke har beskyttet privatlivets fred i tilstrækkelig grad. Dermed er medlemslandenes vurdering ikke uden grænser.

Samfundets opfattelse

Opfattelsen af, hvornår tålegrænsen er overskredet i forhold til naboerne skal også ses i lyset af samfundsudviklingen. Den spiller en stor rolle i vurderingen, hvilket betyder, at tålegrænsen er et elastisk element, der ændrer sig over tid i takt med samfundets opfattelse af, hvad der er acceptabelt.

Dét, som var naturligt at acceptere i et årti, kan findes uacceptabelt senere hen og omvendt. Derudover har det betydning for opfattelsen af tålegrænsen, hvor ejendommen ligger. Der må forventes mere støj, støv og liv i en storby end i rolige, landlige omgivelser, hvor en ændring vil opleves mere markant. Samme ændring i f.eks. støj vil kunne medføre, at tålegrænsen overskrides ved et landsted, hvorimod samme støj kan opfattes som en naturlig og påregnelig gene i byområde.

Netop påregnelighed er væsentlig, da der samtidig gælder et indretnings- og forventningssynspunkt. Man må generelt forvente – og acceptere – flere gener i byzone end i landzone.

Væsentlighedskriteriet

Praksis indeholder righoldige beskrivelser af, hvornår tålegrænsen er overskredet, og der skal svares erstatning. Særligt gælder det, at ulemperne skal være væsentlige, for at tålegrænsen er overskredet.

Tålegrænsen ligger et andet sted for ejendomme, hvor ulemperne ikke opleves som væsentligt generende. Hvis en ejendom udsættes for ulemper – men der er ingen, der kan blive generet af det – så er tålegrænsen ikke overskredet.

Det kan være tilfældet, hvis ulemperne ikke har betydning for hverken ejendommens anvendelse eller værdi – eksempelvis hvis der er tale om en byggegrund i en by eller en kornmark, der udsættes for trafikstøj. Hvis ulemperne ikke er væsentlige og opleves som generende, så vil tålegrænsen ikke være overskredet, og der udløses ikke erstatning.

Lodsejer er dog ikke afskåret fra at gøre indsigelser omkring ulemperne. Der må i alle tilfælde foretages en vurdering af forholdene på ejendommen, herunder også om ulemperne er midlertidige eller vedvarende, om ansvaret kan placeres entydigt hos en enkelt generende nabo, og om erstatningsbetingelserne er opfyldte i den konkrete situation.

Den righoldige og varierende retspraksis er medvirkende til at tegne et til tider uklart billede af, hvornår en tålegrænse er overskredet, og der skal betales en erstatning. Hos COWI har vi mangeårig erfaring i vurdering af tålegrænser og erstatningsudmålinger, som vi meget gerne deler ud af.

Kontakt Mads Sanddal Jeppesen som oplægsholder på Vejforum eller på MSJE@cowi.com, tlf. 24 69 66 42 LinkedIn

Morten Krebs, Udviklingschef, mtk@cowi.com, tlf. 23 31 34 07 LinkedIn

Kira Niro, Legal Counsel, kino@cowi.com, tlf. 50 55 10 60 LinkedIn