RIGHT OF WAY

A COWI blog about 360º solutions for the utility and property law business

Jordfordeling – Et effektivt virkemiddel i landbruget

DSC_114800001889.jpg

I forlængelse af den usædvanligt varme og tørre sommer i 2018 har regeringen taget initiativ til en hjælpepakke, der skal afbøde de tab, som landbruget rammes af grundet tørken

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har fremsat fem konkrete initiativer, hvoraf ét vedrører oprettelsen af en tilskudsordning til jordfordeling i 2019 og ét vedrører oprettelse af en multifunktionel jordfordelingsfond til perioden 2018-2022.

Manglen på arealer til landbrug har medført, at nogle landmænd over tid har været nødsaget til at opkøbe spredte og usammenhængende arealer, hvilket har en negativ effekt på landbrugenes afkastningsgrad pga. øgede transportudgifter mellem lodderne og utilstrækkelig udnyttelse af produktionskapaciteten.

Jordfordeling er en mulighed for at varetage de erhvervsmæssige interesser ved at optimere anvendelsen af arealer. Landbrugsarealer “byttes” mellem landmændene og derved optimeres de enkelte produktionsenheder ved at skabe bedre sammenhæng mellem produktionsarealerne.

Imidlertid er frivillig jordfordeling forbundet med betydelige transaktionsomkostninger til rådgivere samt tinglysningsafgift, hvilket medfører, at der kun gennemføres ganske få jordfordelingssager på årsbasis.

Med oprettelsen af en tilskudsordning forventer aftalepartierne, at transaktionsomkostningerne dækkes, hvilket tidligere har været en væsentlig hindring for gennemførsel af jordfordeling.

Ved afgørelse af, om der kan bevilges tilskud til en konkret jordfordeling, må der lægges vægt på de forventede gevinster for driften, miljø, klima og trafiksikkerheden og størrelsen af jordfordelingsprojekter.

Der er i første omgang afsat en samlet bevilling på kr. 10 mio., hvilket i aftalen vurderes at være tilstrækkeligt til at omfordele 2.500 hektar.

Udgifter til sagkyndige og andre administrative omkostninger, såsom etablering af ordningen, ny bekendtgørelse, og tilskudsadministration, skal ligeledes finansieres indenfor beløbsrammen, hvilket i opstartsfasen må forventes at udgøre en større andel af bevillingen.

Ved stor interesse – dermed større transaktionsvolume – kan ordningen opskaleres tilsvarende, hvilket vil betyde en ændret balance mellem etablerings- og administrationsomkostninger og det faktiske formål, nemlig at friholde landbruget for de reelle transaktionsomkostninger ved Jordfordeling.

Derudover er der i aftalen et initiativ til oprettelse af en Jordfordelingsfond. Jordfordeling skal sikres gennem handel med landbrugsarealer, hvor landbrugsproduktion sammentænkes med bl.a. biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. Fonden kommer til at varetage en pulje på 150 mio. kr. i perioden 2018-2022.

Dermed er der samlet set sikret en rigtig god basis for at hjælpe landbruget med jordfordeling.

Du kan læse mere om aftalen her.

Mulighederne såvel som begrænsningerne for at optimere ved jordfordeling, har COWI langvarig erfaring med. Vi har særlig indsigt i landbrugets vilkår og foretager de beregninger og den due diligence, der skal til for at vurdere, om et jordfordelingsprojekt er rentabelt både på kort og på lang sigt.

Vi ved, hvor meget den enkelte landmand kan spare ved at få en bedre fordeling af jordarealer ved at inddrage alle relevante parametre, såsom kvaliteten af jorden, afkastningsgraden, den bestående maskinpark og de investeringer, der kan gøre regnestykket endnu bedre for den enkelte landmand.

Vi er altid villige til at stille vores medarbejdere til rådighed for en debat eller snak om mulighederne, så ring meget gerne til

Kira Niro, Legal Specialist i Ejendomsret, kino@cowi.com, tlf. 56 40 38 23, mobil 50 55 10 60.

Morten Krebs, Udviklingschef, mtk@cowi.com, tlf. 56 40 10 47, mobil 23 31 34 07.