RIGHT OF WAY

A COWI blog about 360º solutions for the utility and property law business

Gode intentioner er (desværre) ikke altid nok

jordvold.jpg

I arbejdet med ekspropriationer støder man af og til på situationer, hvor den berørte lodsejer påvirkes på en måde, der fremkalder sympati, men hvor de almindelige retlige principper alligevel ikke åbner mulighed for at imødekomme lodsejeren, på trods af dennes besværlige situation og gode intentioner.

Netop sådan en sag omhandler en ny kendelse fra Taksationskommissionen for Sjælland m.v. hvor ekspropriationskommissionens kendelse stadfæstes. Sagen omhandler bl.a. anlæg og placering af en privat jordvold. Lodsejeren havde opnået landzonetilladelse til at anlægge jordvolden og havde en aftale med en vognmand om betaling for deponering af jord. Etableringen af volden ville således give en indtægt for lodsejeren. I forbindelse med forberedelsen af anlæg af en ny bane, afbryder lodsejer anlægget af jordvolden, med den intention ikke at placere jordvolden således, at den efterfølgende skal flyttes i forbindelse med anlægget at banen, såfremt denne vedtages. Banen anlægges efterfølgende, og ved ekspropriationen kræver lodsejer erstatning for den indtægt, der er tabt ved at jordvolden ikke er blevet anlagt.

Hverken ekspropriationskommissionen eller efterfølgende taksationskommissionen finder det dog bevist, at anlægsmyndigheden har anmodet lodsejer om at indstille anlægget af jordvolden, men at det var lodsejerens eget valg at stoppe arbejdet. Taksationskommissionen udtaler:

“Taksationskommissionen anerkender ikke desto mindre i lighed med ekspropriationskommissionen, at der over tid har været en vis uklarhed med hensyn til den præcise placering af støjvolden. Kommissionen anerkender ligeledes, at lodsejeren har udvist en høj grad af tabsbegrænsende adfærd ved i 2007 at ansøge om flytning af støjvolden af hensyn til den mulige placering af banen nord for motorvejen. Taksationskommissionen finder imidlertid ikke, at kommissionen har grundlag for at fastslå, om anlægsmyndigheden – oprindeligt Trafikstyrelsen, nu Banedanmark – skulle have udvist en ansvarspådragende adfærd ved at stoppe arbejdet med etablering af støjvolden. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at anlægsmyndigheden skulle have anmodet lodsejeren om eller direkte krævet at lodsejeren skulle sætte støjvoldens etablering i bero, og taksationskommissionen har ikke mulighed for at foretage en nærmere bevismæssig vurdering af hændelsesforløbet i sagen. En sådan bevismæssig vurdering af, om anlægsmyndigheden eller andre myndigheder har udvist en ansvarspådragende adfærd ud over den, der er knyttet til selve ekspropriationsindgrebet henhører under domstolene.

Taksationskommissionen kan derfor ikke give medhold i erstatningskravene vedrørende støjvolden.”

Lodsejer har, med de bedste intentioner, forsøg at handle til samfundets bedste, men overser i processen et forhold, som vi desværre ofte støder på i arbejdet med ekspropriationssager: Lodsejer vælger at handle på en formodning om retstilstanden, i stedet for at tage en afklarende dialog med anlægsmyndigheden og – måske i samarbejde med sin rådgiver – vælge den rette løsning i forhold til den på beslutningstidspunktet gældende retstilstand. Som anlægsmyndighed er det vigtigt at være opmærksom på, at man henvender sig til lodsejere på en klar og tydelig måde, så risikoen for misforståelser af retstilstanden minimeres, og det er vigtigt at deltage i en afklarende dialog med lodsejerne, så deres forventninger ikke skuffes. Men, det kan ofte være vanskeligt at få startet dialogen, hvis en lodsejer ikke selv er indstillet på at søge den.

Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Peter Mortensen / pemo@cowi.com

Morten Krebs / mtk@cowi.com